Boligstyling ved boligsalg eller boligkøb
skab en hyggelig og hjertevarm bolig
Få friske øjne på dit hjem
Uanset om du skal sælge din bolig eller flytte i nyt, bør du skabe hyggelige og hjertevarme rammer, som både du og en potentiel køber vil føle sig godt tilpas i.
Når du skal sælge din bolig, skal den potentielle køber det øjeblik hun ser billederne på nettet få lyst til en fremvisning. Og så snart hun træder ind i boligen, skal hun blive ramt af en følelse, der giver hende lyst til at købe.
Når du flytter i en ny bolig, skal du have skabt en base, hvor du med det samme føler dig hjemme og godt tilpas.
Derfor kan det være givet godt ud at få professionel hjælp til at style din bolig.
Du kan læse mere om mine ydelser nedenfor, og du er altid velkommen til at ringe eller skrive til mig, hvis du vil vide mere.
Klar til salg
Styling ved salg af bolig
Når du skal sælge, er det en god idé at få friske øjne på din bolig, da vi ofte ser os blinde på vores eget hjem. At få professionel hjælp er derfor en rigtig god ide, da det vil lette salget af din bolig og øge værdien.
Jeg kan hjælpe dig med at skabe en bolig med masser af hygge og wauw-effekt, der giver de potentielle købere lyst til at købe.
På mit besøg får du konkrete forslag til, hvor og hvordan du selv med få ændringer kan friske din bolig op både ude og inde, så den fremtræder indbydende og overskuelig at flytte ind i.
Jeg har desuden fokus på at skabe løsninger, der får de potentielle købere til at se muligheder i din bolig frem for begrænsninger.
3 timer (indledende samtale og forberedelse 1 timer, besøg 2 timer) 2.700 kr.
(alle priser er inkl. moms men tillægges 4 kr/pr km i kørsel) (800 kr per ekstra time).
styling ved indflytning
Når du flytter i nyt, gælder det om at få skabt et hjem, der er personligt og hjertevarmt, og som rummer hele familien. Hvis du vil gøre tingene rigtigt fra start og bore hullerne de rigtige steder, kan pengene til en professionel boligstylist hurtigt være tjent ind.
Jeg kan hjælpe dig med at skabe en rød tråd i din indretning både i forhold til farvevalg, møbler, funktioner m.m. Du vil også få hjælp til at prioritere, hvilke af dine eksisterende møbler og ting, der passer ind i dit nye hjem, og hvad du eventuelt skal ud at investere i, så du undgår fejlkøb.
På besøget vil du også få mine forslag til placering af møbler og billeder, og vi prøver os frem sammen. Efter mit besøg vil du have en klar plan for, hvordan din nye bolig skal indrettes, og du vil være kommet et godt stykke videre.
5 timer (indledende samtale, forberedelse og opfølgning 2 timer, besøg 3 timer) 4.500 kr.
(alle priser er inkl. moms men tillægges 4 kr/pr km i kørsel) (800 kr per ekstra time).